Lejrpladserne

Lejrpladserne (Nejlinge Grundene)

OMRÅDET

Området omkring Høbjerghus omfatter 55.000 m2 eller ca. 11 tdr. land bakket terræn, der med blandet bevoksning er opdelt i 9 lejrpladser, hvilket gør det muligt, at flere grupper kan bruge grundene samtidigt uden at genere hinanden.


Der findes toilethus med drenge- og pigeafdeling med 3 hhv. 4 toiletter, håndvaske og brusebad, samt et helårs-/handicaptoilet ligeledes med håndvask og brusebad.


På området findes 5 sheltere og hytten Høbjerghus med plads til 84 personer.


Sheltere:

Området har 5 sheltere, der hver kan rumme ca. 8 spejdere.

Shelter 1 ligger omkranset af træer på lejrplads II. Der er fast bålsted foran.

Shelter 2 og 3 ligger ved siden af hinanden med fælles bålplads i et ugenert hjørne af grunden på lejrplads IV.

Shelter 4 og 5 ligger ved siden af hinanden med fælles bålplads tæt på toiletbygningen på lejrplads VI.


Lejrpladser:


VAND

På grundene findes 4 udendørs vandposte, hvor vand til madlavning og rengøring kan hentes. (Om vinteren hentes vandet på handicaptoilettet)


RAFTER

Rafter og stager til lejretablering og pionerarbejder findes i stativerne midt på grunden.


BÅL

Der findes et antal permanente bålpladser, og I må grave ekstra bålsteder, som ved afrejse igen dækkes med de afgravede græstørv.


BÅLHYTTE

Der er bygget en ny bålhytte, som kan benyttes af alle lejere.


UDLEJNING

Lejemål løber i weekends fra fredag kl. 16 til søndag kl. 16. og på hverdage fra kl. 12 på ankomstdagen til kl. 12 på afrejsedagen.


Lejrpladser og sheltere kan bestilles op til 12 måneder i forvejen. For priser og udlejning kontakt udlejer Torben Ellestad, 45873960/40593960, nejlingegrundene@hoebjerghus.dk.


Nøgler til vejbom og toilethus fremsendes ca. 4 dage før lejemålets start, eller afhentes hos udlejeren.


BELIGGENHED

Nejlingegrundene

Høbjerg Hegn 5 - 7

3200 Helsinge